Han er homoseksuel – han kommer ikke videre i min afdeling!

Han er homoseksuel – han kommer ikke videre i min afdeling!

Han er homoseksuel – han kommer ikke videre i min afdeling! 1280 853 Jesper Møller │ Creating Job and Life

En udtalelse om mig, som min daværende afdelingschef sagde til sin chef, der var direktionsdirektør. Da jeg fik refereret samtalen, var det så stor en provokation for mig, at jeg kort tid efter forlod jobbet og finansbranchen uden at have andet i sigte.

I dag – set i et bagudrettet perspektiv – var det et godt vendepunkt. Jeg fik visket tavlen ren og dét satte ny retning for mig. Her er min fortælling …

I perioden 1985 – 1998 arbejdede jeg indenfor den finansielle sektor, og de seneste 3 år i organisationens uddannelsesafdeling. Her havde jeg ansvaret for udvikling af kursus- og kompetenceforløb, der indenfor et givet fagområde støttede op om de produkter og finansielle tiltag, der løbende blev lanceret over for bankens ledere og rådgivere. Dernæst ledelse og drift af ca. 50 deltidsinstruktører, samt projektdelen der sikrede at udvikling og indhold af nye tiltag var i tråd med den øvrige organisations forretningsudvikling, politikker og fagekspertise.

Min sidste udviklingsopgave var med afsæt i bankens beslutning om at hele forsikringspaletten skulle udrulles i hele filialnettet ultimo 1997. Det betød, at alle afdelinger herefter skulle være i stand til at sælge forsikringsprodukter til privatkunder. Her indgik jeg i projektsamarbejdet med 2 personer fra organisationens øvrige forretningsområder, og vi 3 udviklings– og driftsansvarlige sikrede hele projektforløbet frem til den endelige implementering.

Forsikringsdelen blev integreret som en del af forretningen, og banken fik lanceret og brandet forsikringsproduktet i filialnettet – og med succes. Det var en stor opgave! Vi var et super team, der spillede godt sammen i vores helhedstænkning og procestilgang. Der var mange gode grin, arbejdsuger langt ud over de 37 timer og intense perioder med en skarp struktur og et målrettet fokus på levering. Undervejs var vi også presset til det yderste, men vi nåede i mål med projektet – og til tiden!

Fra de øvrige forretningsområder fik vi alle hver især anerkendelse for projektet, men fra ledelsen i min egen afdeling, udeblev anerkendelsen. Det var egentlig ikke en ny oplevelse for mig, da jeg i flere ombæringer ved uddeling af løntrin og udnævnelser tidligere var blevet forbigået til trods for mine arbejdsindsatser. Jeg fik mere og mere oplevelsen af at være en del af en konservativ og rigtig/forkert kultur, der havde fokus på forretningsstyring og procedure – og tænkning og udvikling uden for denne ramme var efter min oplevelse ikke ønsket! Jeg havde en tiltagende fornemmelse af, at rammen jeg bevægede mig i, blev mere og mere snæver.

Der blev afholdt et fælles arrangement i banken. En kollega som jeg kendte rigtig godt, opsøgte mig. Han var tilknyttet personaleafdelingen, havde en vigtig rolle og et stort ansvarsområde, og han færdedes på direktionsgangene. Vi havde en god samtale, og på et tidspunkt kiggede han alvorligt på mig, og fortalte, at han ønskede at dele noget med mig, netop for, at jeg skulle vide hvor jeg stod! Han fortalte mig, at han på et møde havde overhørt en dialog mellem min afdelingschef og hans chef, som var én af direktionsdirektørerne. Lige dér i dialogen kan jeg huske, at jeg tænkte: gad vide, hvad det er han vil forberede mig på. Men inden jeg tænkte videre, så hørte jeg ham udtale mit navn ”fornavn og efternavn” og herefter udtalelsen: ”Han er homoseksuel – han kommer ikke videre i min afdeling”!

Med ét forsvandt mit nærvær til omgivelserne og arrangementet og i stedet sad jeg nu i en intens samtale i fortrolighed med min kollega. Jeg spurgte yderligere ind til den refererede samtale, og mens jeg hørte alle svarene, faldt alle brikkerne på plads inde i mig. Jeg tvivlede på intet tidspunkt på udtalelsens ægthed, og sammen med mine seneste oplevelser og fornemmelser i afdelingen gav det pludselig mening! For her på det seneste havde afdelingschefens sekretær også stillet nærgående spørgsmål til mine kolleger om mit privatliv, hvilket havde undret mig! Og jeg tænkte også, om dette kunne have været den mulige grund til, at jeg havde oplevet den manglende anerkendelse?

Min afdelingschef havde påklistret mig en etiket og havde dømt mig ude – det gjorde mig vred. Netop fordi jeg ikke delte min seksualitet i den professionelle ramme. Jeg undrede mig over, at min chef havde behov for at italesætte denne konklusion og begrundelse om mig så åbenlyst på ledelsesniveau? Og dette til trods for min professionelle tilgang og min store arbejdsindsats. Da jeg denne fredag aften var på vej hjem fra arrangementet, havde jeg et helt andet billede af det terræn, jeg navigerede i. Jeg var nu total afklaret omkring min situation og retning! Det var nu! Tiden var kommet – jeg skulle videre!

Min tid i banken var under nedtælling! Allerede ugen efter søgte jeg banken om en fratrædelse. Det var nemlig sådan, at banken på det tidspunkt tilbød alle medarbejdere en fratrædelsesaftale med det formål at nedbringe medarbejderstaben. Men allerede få dage efter om fredagen kaldte min afdelingschef mig ind på kontoret og meddelte mig, at jeg ikke var i målgruppen for en sådan bevilling. Jeg holdt fast, og refererede til de interne retningslinjer om at fratrædelsesaftalen var et tilbud til alle. Dernæst bragte jeg mine oplevelser i spil, den manglende anerkendelse og at rammen jeg bevægede mig i blev oplevet mere og mere snæver – og uden at nævne det jeg havde fået fortalt i fortrolighed.  Jeg mærkede tydeligt den dårlige kemi mellem os, da han som slutbemærkning sagde, at der ikke kom til at ske mere i forhold til min sag, før han var tilbage fra ferie ugen efter – punktum.

Da jeg senere gik på weekend, fokuserede mine tanker på den proces, jeg havde sat gang i. Og endnu engang havde jeg oplevelsen af igen at være blevet stoppet – og af personen, der ligeledes havde konkluderet på ledelsesniveau, at jeg ikke kom videre i hans afdeling. Jeg var frustreret!

I løbet af weekenden fik jeg stærke influenzalignende symptomer, og da mine refleksioner med ét tog afsæt i retning mod at sende min ansøgning udenom min afdelingschef og direkte til personaleafdelingen, oplevede jeg straks bedring og fik genskabt god energi i kroppen. Det tolkede jeg som et signal om, at det var handlingsplanen, jeg målrettet skulle fokusere på.

Ansøgningen om fratrædelsesordningen blev sendt afsted, og umiddelbart kort herefter, blev jeg indkaldt til samtale i personaleafdelingen. Jeg blev budt velkommen af en kvindelig chef, der havde det personalemæssige ansvar for personlighedstests og lederudvikling. Vi havde et godt møde og med afsæt i en personlighedstest, drøftede vi mig, min personprofil, mine refleksioner og argumenterne for min ansøgning om fratrædelsesaftale. Inden vi afsluttede mødet, tilbød hun mig at jeg kunne blive en del af hendes team – og hun nævnte også at min personlighedstest var meget tydelig omkring min helhedstænkning, procestænkning og kreativitet, og at jeg med afsæt i bankens virksomhedskultur muligvis kunne stå med samme refleksioner igen om et år.

Da jeg tog fra mødet, var jeg utrolig taknemmelig over endelig at føle mig mødt og anerkendt, og for de muligheder der var kommet i spil, hvilke jeg delte med hende et par dage senere. Jeg meddelte hende samtidig, at jeg rigtig godt kunne have tænkt mig at være blevet en del af hendes team, men fundamentalt var der igangsat en proces – en indre drivkraft – som jeg ikke kunne stoppe. En ny professionel retning var født. Min fratrædelsesordning blev godkendt.

14 dage efter bevilling af min fratrædelsesordning, besluttede bankens direktion, at der skulle gennemføres en organisationsændring, herunder en redefinering af uddannelsesafdelingen. Min daværende afdelingschef mistede jobbet, og der skulle derefter rekrutteres en ny afdelingschef til få defineret og etableret det nye afsæt for udvikling af afdelingen. Godt jeg havde handlet i tide!

Jeg fratrådte i banken primo 1998, og havde på det tidpunkt intet andet i sigte. På samme tid havde jeg oplevelsen af, at jeg sprang ud på dybt vand – men også, at jeg var klar og åben for det nye …

På trods af min fortælling, var min tid i banken også en god tid med masser af læring, der har givet mig et godt solid afsæt, og i perioden inden for den finansielle sektor har jeg mødt de skønneste kolleger og kunder.

I forhold til min daværende afdelingschef! Ja, det var en anden tid og vi var to forskelligheder i spil – og vi befandt os i et fællesskab – en rigtig/forkert konservativ virksomhedskultur. Hans liv og historie havde formet ham. Mit liv og min historie havde formet mig. Og i samspillet mellem os og i det scenarie der blev tydeligt for mig, blev jeg så vred – jeg blev så provokeret, at jeg valgte at sige fra og give slip på min loyalitet til normerne og forventningsrammen. Havde jeg på det tidspunkt ikke gjort det, havde jeg mistet mig selv. Det var sundt for mig at få givet slip på dét, der egentlig ikke var det bedste match for mig.

Løsrivelsen forstærkede, at mine vigtigste værdier og overbevisninger blev meget tydelige for mig, og det aktiverede min grænsesætning, som samtidig styrkede min navigationsevne. Jeg fik sagt fra og sluppet mig selv fri, og det åbnede op for mit potentiale og mod. Og det har ført mig frem til mit ståsted i dag. Jeg har tilgivet ham ’i mit indre’, og er taknemmelig for den læring og indsigt forløbet har givet mig.

Fortællingen havde fokus på min seksualitet, men det bagvedliggende tema handler måske om noget helt andet? Måske handlede det om, at jeg i min tilgang eller personlighed var for anderledes og derfor skulle pacificeres? Gennem årene har jeg støttet mennesker (topledere, ledere, specialister, kunsteriske udøvere), hvor de har sat ord på stort set identiske scenarier, oplevelser og følelser tilsvarende min fortælling. For dem har det handlet om andre temaer og rigtig/forkert scenarier, der i nogle tilfælde eskalerede til mobning, eksklusion og udbrændthed. Den enkelte var i forhold til den definerede stammekultur muligvis ikke rette match til de overordnede forventninger!  Og dette være sig bias/forudindtagethed om rette alder, etnisk kulturel baggrund, specifik uddannelsesbaggrund, kønspolitik eller dét at udvise for stor forskellighed ud fra en allerede defineret kontekst.

Skulle du i dag stå i samme oplevelse og med det specifikke tema, som jeg dengang stod i, og søger et fællesforum, kan jeg henvise til Danish LGBT Business Network gruppen på Facebook. Netværket blev påbegyndt i 2010 med ønsket om at hjælpe flere virksomheder i gang med at skabe rummelige arbejdspladser. Gruppen repræsenterer i dag 1,2 tusind medlemmer, der omfatter LGBT personer, virksomheder, offentlige institutioner, private og selvstændige, HR- og diversity-personer.

Det glæder mig i dag, at udviklingen i erhvervslivet går i det helt rigtige retning. Flere og flere virksomheder inkluderer nu diversitet og forskellighed i organisationen for at styrke virksomhedskulturen – og dermed virksomhedens ressourcer og know how.

Hændelsen for min historie fandt sted for 23 år siden, og min daværende afdelingschef er nu gået på pension. Med fokus på diversitet, læring og inspiration, synes jeg det var tid at dele hele min historie – og ikke kun den halve ’officielle historie’, som jeg har delt gennem årene.

I dag værdsætter jeg en ramme, der giver plads til diversitet og forskellighed, både i relationer til personprofiler men også til de forskellige tilgange for tænkning og perspektivering.  Forestil jer en verden, hvor vi alle i højere grad giver plads til hinandens forskelligheder og styrker. Det vil gøre os endnu stærkere sammen og i fællesskabet – og det har fremtiden brug for.

Jeg har erkendt, at livet er en udviklingsrejse, hvor vi spiller forskellige roller i forhold til hinanden, og samtidig har jeg opdaget, at når jeg tager 100% ansvar i forhold til de udfordringer jeg står i, giver det mig et bedre afsæt for de muligheder, der efterfølgende opstår.

Kan du genkende en lignende udfordring fra din hverdag, som jeg har fortalt her? Har du behov for sparring med fokus på, at du ser din situation i et fremadrettet perspektiv?

 

Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns.

– Søren Kierkegaard

 

De bedste hilsner Jesper

#outplacementsupply #ascensionawareness #creatingjobandlife #executive #outplacement #jobsøgning #karrierecoaching #onboarding #karriereudvikling #personligudvikling #lederskab #traumeforløsning #meditation #helhedssparring #HR