Udtalelser

Feedback fra mine kunder

Flådechef & Katalysator
Thomas L J, GDPR (anonym)

Jeg har i flere sammenhænge anvendt Jesper Møller som coach og mentor. Både ifht karrierespørgsmål og som sparringspartner vedrørende mere grundlæggende refleksioner.

Jesper er en erfaren konsulent med masser af værktøjer og ikke mindst et meget skarpt blik for at se, hvilke af dem der skal bringes i spil. Herudover vil han ikke tøve med at anvende sin skarpe intuition og gå andre veje end de gængse, hvis det virker rigtigt.

Du skal ikke vælge Jesper, hvis du bare vil tales efter munden! Jesper er krævende at arbejde sammen med og er altid både velforberedt, fokuseret og udfordrende i sin tilgang. Men samtidig er han nænsom, støttende og humoristisk, så selv de mere drilske spørgsmål bliver serveret på en måde, der kan absorberes og som øjeblikkeligt skaber refleksion og stillingtagen. Dermed træder de nødvendige – og også de svære – valg lysende klart frem og mulighederne bliver med ét mere handlingsorienterede. Og samtidig vil de nødvendige ressourcer blive tydeliggjorte og tilgængelige.

Jesper arbejder på flere niveauer og vil udfordre dig på mange planer. Du vil givetvis få kendskab til nye værktøjer og komme til at forholde dig til både abstrakte, konkrete, indre og ydre forhold. Og anvendt i dén proces du er midt i vil du snart erfare, at denne tilgang giver god mening. Rigtig god mening. Og resultater. Rigtigt gode resultater. 

Jeg har både professionelt og personligt arbejdet med adskillige konsulenter, coaches, terapeuter og mentorer – både kendte og ukendte, højtprofilerede og mere stilfærdige. Ikke desto mindre kan jeg kun anbefale Jesper Møller som mit absolut bedste bud, hvis du vil… altså, hvis du VIL skabe forandring og udfordre dine perspektiver og paradigmer.

Dansk Magisterforening, Konsulent
Trein M, GDPR (anonym)

Jesper, Jeg skriver til dig med en helt fantastisk nyhed og en tak.

Den gode nyhed er, at jeg i dag sidder i en stilling, der er som skræddersyet til mig.

Og så kommer jeg til takken. Jeg har ryddet op i mine gamle papirer, og så faldt jeg pludselig i staver over mit outplacement forløb med dig. Og gennemlæste materialet, mine pointer og visioner for mit fremtidige arbejde, hvad der var need-to-have og hvad der var nice-to-have.

Alle de værdier jeg satte op, får jeg i dag indfriet i mit job. Så mange mange tak for at du hjalp mig med at udvikle en guideline og at du holdt mig fast på mine værdier!

Schmidt & Co, Direktør
Hanne S, GDPR (anonym)

Jesper har gennem flere år støttet mig i min virksomheds udvikling og bidraget til at sikre, at mine personlige værdier og kvaliteter kommer optimalt til udtryk i kommunikationen omkring min virksomhed.

Autenticitet og nærvær er værdier jeg vægter højt, og her har jeg fået stor hjælp fra Jesper, som har udfordret mig på, hvordan jeg bedst udtrykker og forankrer det i min virksomhed.

Jeg oplever Jesper som en meget engageret og personlig rådgiver, der med sin formidable intuition formår at støtte og guide én i at skabe forandringer, så man kommer i retning af at udnytte sit fulde potentiale og opnår mest mulig tilfredsstillelse i sit liv .

Jeg kan varmt anbefale Jesper til både ledere, grundlæggere og medarbejdere – det vil helt sikkert blive både udfordrende og udviklende.

Advokatbranchen, Advokatsekretær
Jette B N, GDPR (anonym)

Jeg har været så heldig at have været i et mentorforløb hos Jesper i forbindelse med en opsigelse. 

Forløbet har gjort en kæmpeforskel i mit liv og givet mig en meget stor selvindsigt, som jeg bestemt ikke ville være foruden. 

Jesper er et helt usædvanligt menneske, der har en ekstraordinær evne til at læse og forstå, hvor du har brug for støtte. Det være i relation til job, men så sandelig også, hvis du står i andre udfordringer i dit liv så som skilsmisse, nyt job, kærestesorger, ubehandlede traumer, post traumatisk stress, eller hvis du skal træffe nogle store valg i livet – måske nyt job eller ny partner. 

Jesper stiller krav til din aktive medvirken i forløbet og trækker ingen færdige løsninger ned over hovedet på dig. Jesper guider dig i den rigtige retning og foreslår forskellige muligheder – ofte ser Jesper ting, som du ikke selv er opmærksom på. Alt i alt – Jespers støtte til mig har givet mig et klarere syn på mine af og til uhensigtsmæssige handlemønstre og hjulpet mig til at få ryddet op i mit indre, der var blokeret af en stor bagage af traumer fra mit udfordrende liv. 

Der er blevet grint og grædt en del undervejs. Ingen udfordringer er uløselige hos Jesper – men du skal bestemt selv ville åbne op og tage i mod hjælpen.

Dynamisk Formidlingsnetværk
Bestyrelsesformand & NLP

Psykoterapeut, Mona L, GDPR (anonym)

Det var meget inspirerende at opleve Jesper Møller på podiet. Han er en virkelig erfaren underviser, der kan sit kram.

Han formår at skabe det unikke ud af situationen, fange stemningerne på stedet og skabe engagement og interesse hos os tilhører. Jesper Møller er absolut anbefalelsesværdig.

Københavns Kommune –
Områdefornyelse Husum, Projektchef,

Tommy K, GDPR (anonym)

Jeg opsøgte Jesper Møller efter en banderelateret skudepisode med dødelig udgang, hvor vi som virksomhed var placeret lige i omdrejningspunktet, og det havde bragt mit team ud i kaosfeltet.

Gennem et par halvdags workshops og individuelle møder formåede Jesper at møde os på vores behov, og vi har fået genskabt balancen og roen i teamet.

Som resultat har vi fået et fælles sprog og konkrete værkstøjer til, hvordan vi som team kan støtte hinanden i en foranderlig og travl hverdag. Vi har blandt andet udviklet en kultur, hvor vi via en makkerordning støtter hinanden i hverdagen.

Nokia, Udviklingschef
Leise P J, GDPR (anonym)

God indsigt for mig at have fået fastlagt mine medarbejderes ressourcer i teamet, så jeg som leder i højere grad matcher den enkelte i min ledelse og kommunikation. Det var helt klart ét af de effektive mål forud for workshoppen, som jeg nu har fået opfyldt. 

Efter vores første dialog havde Jesper Møller udformet kursusbeskrivelse og program til en 2 dags workshop, hvor der var plads til, at noget uventet kunne tages op. Det var præcist dét, som jeg oprindeligt havde forestillet mig. 

Alle deltagerne skulle afslutningsvis lave en personlig individuel handlingsplan. Den blev efterfølgende et rigtig godt implementeringsredskab for mig og mine medarbejdere i teamet. 

Jesper Møller er en fantastisk god underviser med en god fornemmelse af situationen og processen. Sideløbende blev jeg coachet af Jesper og værdsætter meget hans evne til fleksibilitet og omstilling. Forløbet har været rigtig godt, og jeg vil til enhver tid anbefale Jesper Møller.

Body SDS, Body Bliss & Personlig
Svømmetræner,
Christina B H, GDPR (anonym)

Jesper har været super god til at finde ud af hvor jeg var, og hvad jeg havde brug for, da jeg stod uden job. Efter mit forløb med Jesper er min jobretning blevet vendt 180 grader i den rigtige retning for mig.

Jeg er blevet bevidst om min intuitive kunnen, og mine stærke kompetencer inden for sport, behandling og massage. Derfor har jeg valgt at supplere mit teoretiske fundament, med en Body sds-uddannelse, som jeg er i fuld gang med, og jeg har allerede en god tilgang af klienter i min forretning. 

I situationen skaber Jesper et tillidsfuldt rum, hvor man let kan vende diverse situationer, og han har en ro og energi, der gør det trygt og behageligt at være sammen med ham. Han er i stand til at anskue og vende tingene på en helt speciel måde, så man ser sin situation fra helt andre vinkler og opdager nye løsningsmuligheder. 

Da jeg selv har opnået fantastiske resultater ved at arbejde sammen med Jesper, henviser jeg gerne og ofte klienter til ham. Jeg kan med ro i maven sige, at jeg til enhver tid kan anbefale Jesper. Han er utrolig god til at sætte sig ind i andre menneskers situation og hjælpe dem dér, hvor de er, uanset hvilket niveau de er på.

Selvstændig Psykoterapeut
Hanne L, GDPR (anonym)

Det er en fornøjelse at opleve Jesper Møller. Han er meget lyttende, reflekterende, giver feedback og inspiration på en måde, så man bevarer sin selvtillid og endog får den styrket. Jeg oplever hans udsagn som meget ærlige og direkte. Han har en stor forståelse for ens situation, og hans redskaber virker umiddelbart brugbare.

Jeg er ikke i tvivl om at hans intuition er meget veludviklet, at han stoler på den og bruger den i sine sessioner. Jeg kan varmt anbefale Jesper.

Realkreditsektoren, Sagsbehandler
xxx, GDPR (anonym)

Jeg synes at det har været rigtig godt, at Jesper har mødt mig dér, hvor jeg var. At han har taget udgangspunkt i mit humør/min sindstilstand og har kunnet ændre på mødets struktur, hvis jeg har været et andet sted end hvor jeg planmæssigt har skullet være.

Jeg har haft behov for at blive presset i mange situationer, hvilket Jesper hurtigt har kunnet mærke og har brugt dette i sin rådgivning af mig – hvilket har givet et super resultat.​

Ejendomsbranchen, Konsulent
xxx, GDPR (anonym)

Jeg har været særdeles tilfreds med forløbet.

Jeg har fået redskaber, der har vendt negative aspekter ved min jobskifte situation til positiv indsigt, prioritering, vide nom egne værdier samt til praktiske hjælpemidler I forhold til samtale, indvinding, CV, værdiafklaring samt måden at tænke mine kompetencer på.

Det kan jeg bruge til rigtig meget og også til at komme videre i min næste jobfunktion, således at mit arbejdspliv passer til de øvrige ting, jeg vil i mit liv samt mine værdier.

Uddannelseshuset, Pædagogisk leder
Jørgen P – 2001, GDPR (anonym)

Jesper Møller har siden 1997 været tilknyttet Uddannelseshuset dels som associeret underviser i en række af Uddannelseshusets programmer – dels som konsulent for husets administration.

Vi har i Uddannelseshuset stor respekt for hans seriøse gennemførelse af disse opgaver. Som underviser har han haft en stor indlevelsesevne i de aktuelle situationer. Deltagerne på kurserne har alle givet meget positive tilbagemeldinger både for hans faglige kunnen og for hans behagelige måde at lede undervisningen på.

Opgaver Jesper Møller løste af administrative karakter blev udført med stor sans for organisation og for opbygning af hensigtsmæssige systemer.

Vi ved, at Jesper Møller i dag er i gang med andre projekter, men vi håber fortsat at kunne trække på Jesper Møllers ekspertise og undervisningserfaring.

Kombit A/S, Projektkoordinator
Mimi R, GDPR (anonym)

Jeg kontaktede Jesper, da jeg var træt af at gå til samtaler og ikke kom videre i processen. 

Efter mange op- og nedture startede jeg meget skeptisk, da Jesper snakkede om, at man skulle ’tro på processen’. Det mente jeg nu selv, at jeg havde gjort længe, så hvad nyt, var der i det, tænkte jeg. Men som arbejdet med Jesper skred frem, kunne jeg se, hvor meget det hjalp at tro på og have tillid til processen. Dét at arbejde med mine værdier, prioritere mine jobønsker, gå ture og tale med mig selv. Pointen var at jeg skulle kende mig selv så godt, at jeg altid kunne fremhæve en værdi eller en case. Og selvom jeg i begyndelsen ikke fandt, det battede særlig meget i min hjerne, virkede det simpelthen fantastisk! 

Jeg kom ud på en længere rejse med mig selv og som resultat af hele procesforløbet fik jeg drømmejobbet uden for mit hidtidige felt efter 5 seancer hos Jesper. Så spørg mig lige, hvem jeg sidenhen IKKE har anbefalet ham til!?

Det var alle pengene værd!

Realkreditbranchen, Sagsbehandler
X, GDPR (anonym)

Jesper, jeg vil gerne sige MANGE GANGE tak for din hjælp. Den har været suveræn.

Industrisektoren, HR chef
x, GDPR (anonym)

Sessionerne har været et helle for mig, hvor Jesper har hjulpet mig til at blive klar på mine handlemønstre og muligheder.

Jeg føler, jeg er blevet mødt i øjenhøjde og er hver gang gået hjem med nye indsigter. Det har været rigtig godt.

Konsulent, Relation Manager
Mette M, GDPR (anonym)

Jeg har kendt Jesper siden 1994, og vi har indgået i en arbejds- / samarbejdsrelation flere gange, blandt andet i Danske Banks uddannelsesafdeling og senest i AS3, hvor jeg var ansat som Relation Manager. 

Siden jeg lærte Jesper at kende har jeg med dyb respekt fra sidelinjen fulgt hans arbejde med sig selv og dermed med hans professionelle tilgang til sit virke. 

Selvom jeg fra begyndelsen oplevede et menneske, der var bevidst om sin integritet og sine mål, har jeg konstant været vidne til at dette blev integreret dybere og dybere, og jeg ser i dag et menneske, der står unikt og solidt, både som menneske og i sin faglighed. 

Senest har jeg valgt Jesper som facilitator for min egen jobsøgningsproces. Det har været præcis den støtte, som jeg har brug for lige nu og her – og som kommer til at sætte spor resten af livet. 

Udover min personlige oplevelse har jeg, mens jeg var ansat i AS3, været vidne til Jespers evner som katalysator, hvor han altid har leveret dokumenterbare processer/resultater i de opgaver, som jeg altid med fuld tillid har bedt Jesper om at påtage sig. 

Jesper er et menneske, som jeg vil overdrage en hvilken som helst opgave, der indebærer et menneske i kaos, i tvivl, i krise eller bare nysgerrigt søgende på sin livsvej. Også fordi jeg erfaringsmæssigt ved, at han siger fra, hvis han mener, han ikke er den rigtige person.

Arla Foods, Management support,
Mads N A, GDPR (anonym)

En ven anbefalede mig at tage kontakt til Jesper. Hans vejledning har hjulpet mig til to jobs på tre år.

Det hele begyndte på et tidspunkt, hvor jeg var løbet tør for ideer. Jeg har nu lettere ved at forstå og italesætte mit potentiale, og jeg har et klarere blik for mine ønsker for det professionelle liv.

Filmbranchen – Jura & Rådgivning,
Erhvervsjurist

Laila Ø, GDPR (anonym)

Kære Jesper.

Du besidder en udstråling, som udviser seriøsitet, høj etik og moral, samt at du hviler i dig selv og har kontakt med den rette kanal, hvorfor jeg ikke var i tvivl om, at du var den rette til at coache mig. Det er de værdier, jeg værdsætter, og du har fuldt ud levet op til mine forventninger.

Da du arbejder intuitivt afstemte du tidligt i forløbet mine forventninger, og de var faktisk i overensstemmelse med din allerede påbegyndte coaching, hvilket er en bekræftelse på, at du får besked oppefra, angående dét den pågældende har brug for.

Jeg søgte blot nogle redskaber, da ’din praksis’ er hjælp til selvhjælp. Man selv skal tage ansvar for sit eget liv, og de givne redskaber har virkelig været en stor hjælp.

Redskaber er langtidsholdbare frem for rene facts, således at jeg med tiden kan gøre gavn af de givne redskaber i forskellige regi, som fremover vil opstå i  modsætning til facts, der blot er en nonvariabel faktor. I denne forbindelse vil jeg fremhæve, at du brugte mange ressourcer på at både tegne og forklare budskaberne, så jeg ikke er i tvivl om, hvordan jeg skal tackle livets facetter.

Det er en dejlig fornemmelse at vende hjem med en sådan forståelse. Allerede samme dag var jeg ude for en oplevelse, der satte mig på en prøve, og jeg bestod ved anvendelse af de redskaber, du har givet mig.

Så tusind tak for din hjælp. Jeg værdsætter virkelig din indsats.

Ingeniør branchen – Technical Manager,
XX, GDPR (anonym)

Jeg siger tak til Jesper for særdeles professionel rådgivning og behandling.

Det har givet mig meget at få to møder med en så engageret rådgiver som Jesper.

IT branchen, Informationsarkitekt
xx, GDPR (anonym)

Særdeles tilfreds med forløbet. Jeg har følt mig mødt som et helt menneske – både fagligt og personligt. Det har været spændende at opdage, at kompetencer ikke kun er faglige kernekompetencer, men en sammensætning af al erfaring. Jeg har fået opbygget mit selvværd.

Det har været godt, at Jesper altid kunne huske så meget om mine detaljer, var positiv og engageret.

Information Security Architect
Gunnar K, GDPR (anonym)

Hej Jesper.

Jeg har fået job i en større anerkendt virksomhed, hvor jeg startede i mandags.

Jeg vil gerne sige dig tak for det forløb, jeg havde sammen med dig. Du har været en uvurderlig hjælp til mit cv. Det kom virkelig op og spille, og her efter sommerferien kom mine ansøgninger også op i en kategori, som modsparer cv’et. I den seneste måned op til min jobansættelse var jeg til 4 jobsamtaler, hvoraf jeg fik tilbudt 2 af jobbene.

Jeg har været rigtig glad for forløbet med dig, og den udvikling mit cv var igennem. Tak!!

Det var et forløb mange arbejdsløse kunne have glæde af.

Det vigtige var, at jeg fandt mig selv i cv’et og efterhånden som mine ansøgninger udviklede sig, afspejlede de også mig som person.

Realkreditbranchen, Rådgiver & Sagsbehandler
xx, GDPR (anonym)

Jesper har en fantastisk indlevelsesevne som har virket godt på mig. Det betyder, at han formår at sætte sig ind i min profil og jonglere med udtryk og vendinger omkring min person, som er rigtig sigende. Jeg sidder tillige med en fornemmelse af, at Jesper utroligt nok er i stand til at udarbejde et målrettet skriv/ansøgning omkring min profil til given modtager.

Det er fedt da man som jobløs måske har tendens til at ryge i huller som sortseer, men her er han meget skarp til at løfte mine kompetencer frem og sætte i alverdens sammenhænge, således muligheder åbner og jeg ikke blir for snæversynet og negativ i tankegang.

Yderligere er Jesper god til anerkendelse og skulderklap således, at man forlader hans konsultationer med ny energi og gåpåmod til jobsøgningen – som måske var præget af noget modløshed og opgivenhed før de enkelte møder.

Teamplayers, Actor Representative & Partner
Steen H M, GDPR (anonym)

Min værktøjskasse er blevet udvidet med 100%.

Det har været 3 rigtige gode sessioner, og jeg har virkelig fået gode ting med, som jeg kan bruge i min ledelse i hverdagen. Og en styrke i at bevare fokus på min egen banehalvdel – hvilket virkeligt har hjulpet mig meget, at få de rigtige værktøjer til.

Jesper Møller arbejder professionelt og målrettet, og bevarer en super professionel tilgang til sessionerne uden at blive privat  – hvilket jeg betragter som unikt!

IT branchen, Informationsarkitekt
xx, GDPR (anonym)

Jeg har følt mig mødt som et helt menneske – både fagligt og personligt. Det har været spændende at opdage, at kompetencer ikke kun er faglige kernekompetencer, men en sammensætning af al erfaring. Jeg har fået opbygget mit selvværd.

Det har været godt, at Jesper altid kunne huske så meget om mine detaljer, var positiv og engageret.

Mannaz (former DIEU)
Hanne F – 2002, GDPR (anonym)

Jesper Møller har i perioden 1. august 2001 til 31. august 2002 været tilknyttet som markedschef i DIEU i afdelingen for virksomhedsinterne kurser inden for området personlig og faglig udvikling.

Jobbet kræver bred kompetence inden for området medarbejder- og lederudvikling. Det besidder Jesper i stor udstrækning og kombineret med en udpræget evne til aktivt at lytte til kundernes behov – såvel i dialogen i telefonen, som på det personlige møde – har Jesper været med til at optimere og udbygge kundernes tillid til DIEU som en yderst troværdig samarbejdspartner, når det gælder intern uddannelse og træning.

Samarbejdet med DIEUs eksterne netværk – undervisere og konsulenter – har ligeledes vist Jespers fine evne til at matche kunden behov og ønsker, når det rette underviser skal findes til en bestemt opgave.

Jesper har altid udvist stor flid og engagement i sit job, og da disse egenskaber går hånd i hånd med menneskelig varme og humor har Jesper været en god støtte for mig som hans chef. Samtidig har han for sine kolleger givet sit værdifulde bidrag til afdelingens trivsel og samarbejde.

I det omfang Jesper har haft lejlighed til at vise sine evner som formidler, har det været til stor tilfredshed. Et er derfor glædeligt, at DIEU fremover får mulighed for at gøre brug af Jespers talent i form af undervisning og formidling.

Jeg ønsker Jesper al mulig held og lykke fremover, og giver ham min varmeste anbefaling, som jeg gerne uddyber overfor hvem, der ønsker det.

Finansverdenen, Proces Konsulent,
Filip X, GDPR (anonym)

Hej Jesper. Lang tid siden sidst. Her er en kort status og hilsen fra mig …

Der går næsten ikke en dag forbi, hvor jeg ikke har stor glæde af og højt værdsætter både forløb og resultat af mine konsultationer med dig, både personligt og professionelt.

Igen skal du have et 1000 tak, Jesper!

International virksomhed,
Adm. direktør for region Danmark
Lars X, GDPR (anonym)

Jesper, du har gjort en stor forskel i forhold til mig og min ledergruppe.

Da vi startede var der meget silotænkning, og det fik vi løst op på ved at samle ledergruppen om de fælles værdier, vision og strategi. Det betyder, at ledergruppen i dag ser sig selv som de ansvarlige for forretningen Danmark og ikke kun som de ansvarlige for eget område. Lederne er begyndt at tage meget mere ansvar i forhold til egne roller. Vi er blevet meget mere kendte med hinanden, og det betyder, at det er nemmere nu at bruge hinanden i forskellige problematikker.

For eget vedkommende har det været en rigtig god proces, da jeg er blevet mere opmærksom på min rolle som rollemodellen i Danmark. Jeg er blevet mere opmærksom på at tage pinden, som den der går foran, så personligt har jeg fået meget ud af processen. Jeg er sikker på, at det også har været en medvirkende årsag til at jeg nu har fået mulighed for at tiltræde i en endnu højere stilling.

Semler Services, Marketingschef,
Hans S, GDPR (anonym)

Jeg har modtaget coaching af Jesper Møller i flere omgange og med særdeles udbytterigt, tankevækkende og blivende resultat.

Mine sessioner har både været på det professionelle og det personlige plan, og er foregået i et rum af tillid, empati og lyttten.

Jesper Møller evner at analysere og dimensionere problemstillinger på en for mig ny og anderledes måde. Han har fokus på helheder og sammenhænge, og er vedholdende i forhold til sine iagttagelser af en given problemstilling – også selvom det er ting, der kan være vanskelige at acceptere.

Med en grundlæggende sympatisk, profeessionel og positv indgangsvinkel, lykkes det som regel Jesper Møller at skabe klarhed, inspiration og handlelyst.​

Nordea, Graduate Programme, Manager
Mads L T, GDPR (anonym)

Jeg havde fornøjelsen af at have Jesper som coach i efteråret 2013. 

Som coach møder Jesper sine klienter med åbenhed, empati samt nysgerrighed. Igennem dette skaber Jesper et trygt rum, hvor den enkelte bliver afklaret omkring egne værdier og motivationer. 

Når rammerne er sat støtter Jesper også dygtigt op omkring at oversætte erkendelserne til værktøjer, der styrker den reelle jobsøgningsproces og derved bliver der skabt en god balance mellem reflektion/erkendelse samt jobsøgning og karriereudvikling.

Jesper får den varmeste anbefaling fra mig.

Professor and Head of Section for
Plant Biochemistry,
Søren B, GDPR (anonym)

Jeg har i flere omgange anvendt Jesper Møller som sparringspartner i faglige komplekse problemstillinger med det formål at få truffet rette beslutning og helhedsløsning i relation til karriere, lederrolle og ansvarsområde. Det har været meget værdifuldt. 

I processen har han hver gang – ud fra en nysgerrighed og undren – og med sine spørgsmål, illustrationer og refleksioner udfordret og støttet mig til afklaring. 

Jesper Møller er en skarp katalysator. Med sit engagement evner han at få belyst situationer fra flere sider og derved skabe afklaring i beslutningsprocesser. 

Jeg kan varmt anbefale Jesper Møller.

International Forsikringsassistance,
Logistics & Support Coordinator
xx, GDPR (anonym)

Jesper har været rigtig god til at påtage sig coach/psykolog rollen og ’sparke ind’, der hvor jeg mest trængte. Han har været RIGTIG god til at indgyde en masse optimisme og positivisme.

Alle burde have ret til at mødes med Jesper, han er fantastisk. Jeg har fået SÅ meget mere ud af det her forløb end jeg forventede. Jeg er OVENUD ekstrem tilfreds.

Finansektoren, Senior Portfolio Manager
xx, GDPR (anonym)

Jeg har været særdeles tilfreds med forløbet. Afslappet atmosfære med nogle fede dialoger. Jesper er meget lydhør, fanger hurtigt mine behov/ønsker og har altid et hurtigt, ærligt, vidende og let forståeligt svar på selv triggy spørgsmål.

Jesper Møller vil jeg varmt anbefale andre.​​

Bilbranchen, Adm. direktør
Victor G, GDPR (anonym)

Med succes var Jesper Møller min sparringspartner og coach, da jeg skulle tilpasse organisationen, ændre ledelsesstrukturen fra 5 til 2 afdelingsledere og nedskære personalet fra 31 til 25 medarbejdere, uden at det påvirkede serviceniveauet og produktionen.

Ud fra mine ønsker og ideer sammensatte han med udgangspunkt i firmaets værdier og i dialog med mig 3 forløb. 2 forløb der blev målrettet ledergruppen, hvor fokus var ledelse, forandringsledelse og samarbejde i ledergruppen – og 1, der var målrettet den samlede leder- og medarbejdergruppe med fokus på kommunikation og samarbejde.

I hele forløbet var Jesper Møller velforberedt og kunne på særdeles kompetent vis, fagligt såvel som menneskeligt møde teamet og teamets individuelle forskelligheder i situationen.

Til trods for at forudsætningerne for den enkelte var meget forskellige, formåede han at motivere og hjælpe den enkelte medarbejder op på niveau med de øvrige, uden at det var på bekostning af det overordnede fokus og styre processen hen mod det ønskede resultat.

Siden forløbet har jeg oplevet et øget engagement, konstruktivt og værdifuldt sammenspil med mine ledere og medarbejdere. Jeg kan varmt anbefale Jesper Møller.

Medicinalbranchen, Koordinator
xx, GDPR (anonym)

Jeg synes virkeligt, at det har været et suverænt forløb. Jesper Møller har været en super rådgiver, og vores kemi har bare fungeret fra første dag.

Jesper har åbnet mine øjne for de ting, som gjorde mit arbejdsliv besværligt og givet mig nogle gode værktøjer til at få dagligdagen til at fungere bedre. Jeg glæder mig virkelig til at få det hele ført ud i livet.

Skuespiller
Astrid D, GDPR (anonym)

Med professionalisme, engagement og skarphed, formår Jesper at stille de helt rigtige spørgsmål i forhold til afklaring af faglige og personlige kompetencer. Det har i mit tilfælde resulteret i udformningen af et struktureret CV, vejledning i at skrive målrettede jobansøgninger og brug af klar kommunikation. 

Jesper har et blik for hvad der er vigtigt at fremhæve i kompetenceafklaring og han forstår at inspirere og motivere mig til at bevare fokus og navigere efter min ønskede kurs i livet.

Forløbet hos Jesper har været helhedsorienteret, personligt og specifikt tilpasset mig som menneske. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med en ildsjæl, der oprigtigt ønsker at hjælpe, vejlede og dele ud af sin ekspertise til stor glæde for andre. Et dybtfølt tak skal lyde herfra.

Mediebranchen, PR & Marketing Manager
xx, GDPR (anonym)

Det bedste ved rådgivningen har været den personlige dialog, gode kemi, og føler, at Jesper hurtigt ’gennemskuede mig’. Jeg har følt mig set og forstået. Godt med mental træning, meditationsteknikker m.v.

Jeg har opnået større bevidsthed, og erkendt vigtigheden af balance imellem privat og arbejdsliv i relation til den fremtidige karriere.

Medicinalbranchen, Koordinator
xx, GDPR (anonym)

Jeg synes virkeligt, at det har været et suverænt forløb. Jesper Møller har været en super rådgiver, og vores kemi har bare fungeret fra første dag.

Jesper har åbnet mine øjne for de ting, som gjorde mit arbejdsliv besværligt og givet mig nogle gode værktøjer til at få dagligdagen til at fungere bedre. Jeg glæder mig virkelig til at få det hele ført ud i livet.

Telebranchen, HR chef
xx, GDPR (anonym)

Jesper var utrolig god til at møde mig, hvor jeg var og virkede gennem hele forløbet meget engageret og interesseret. Kemien var god. Han var god til at sætte processen i gang præcis, hvor jeg havde brug for det, og ikke bange for at stille dybdegående spørgsmål, der fik mig til at reflektere over min situation, værdier og ønsker for fremtiden.

Jesper brugte meget at illustrere processen både via tegninger og metaforer, som gjorde det nemmere for mig at mærke efter. Jeg er endt i en nogen anden position, end jeg kom fra, og det har fået åbnet op for nogle meget vigtige emner i mit liv, og jeg føler at mit professionelle og private liv hænger sammen meget bedre sammen nu.

Jeg har gennem hele forløbet følt mig meget tryg og i professionelle hænder. Jesper har virkelig magtet at arbejde med mig som et helt menneske og ud fra et helhedsperspektiv, der har været afgørende for mig. Jeg arbejder nu med konkrete teknikker, der får mig til at holde fokus og være nærværende, i det jeg arbejder med, om det så er professionelt eller privat. Derudover har vi arbejdet meget med indre anerkendelse, som har vist sig at være den største udfordring for mig og stopklodsen som spærrede for mit videre forløb.

Jeg har opdaget og erkendt, at det er en forudsætning at anerkende mig selv, for at kunne komme videre af den livslinje, der er lagt for mig. Jeg har været så helt igennem motiveret og tilfreds med forløbet.

Rejsebranchen, Product Manager
xx, GDPR (anonym)

Rigtig godt forløb. Jesper var på mit niveau. Han satte sig ind i min verden, og gav mig gerne modsatte råd end hvad jeg selv foreslog. Det erfarede jeg var rigtig godt jeg lyttede til.

DET BEDSTE. Jesper hjalp mig med at styre min forbandede vrede – og langsomt men sikkert fik den fjernet. Jeg nåede aldrig at komme ud med min vrede overfor dem jeg var sur på – heldigvis. Takket være Jesper.

Dansk Industri (DI), Consultant at
Confederation
Michael S, GDPR (anonym)

Jesper Møller har været min coach siden januar 2015.

Hovedelementerne har været værdibaseret coaching og mentoring. Med sin erfaring og viden, udfordrer Jesper dit status quo og skaber et mentalt frirum hvor refleksion og eftertanke er i højsæde.

Jeg har lært at definere mine egne værdier i langt højere grad – og finde et bedre udgangspunkt for min fremtidige udvikling bla. gennem de værdier jeg selv har defineret gennem forløbet.

Jesper tilføjer en god portion opdateret faglitteratur fra bla. amerikanske forfattere som understøtter indlæring og udviklingsprocessen. Jeg kan bla. anbefale Gay Hendricks bog ”The big leap”.

Herudover smitter Jespers positive tilgang til livet helt enormt. Alt er godt…

Jesper får mine varmeste anbefalinger herfra.