Når TV2 torsdag aften viser ’Gerningsstedet – Karnevalsdrabet’, så vil udsendelsen beskrive den dag, hvor livet udfordrede mig på det voldsomste, og hvor jeg blev ramt af en stor meningsløshed.
Udsendelsen handler om drabet på min mor Gerda Møller. Hun blev på brutal vis voldtaget og myrdet i sit hjem 26. maj 2007 af en ukendt gerningsmand.
Den dag fik min bror og jeg og vores nærmeste familie sprængt vores tilværelse til atomer, og den traumatiske hændelse har sat sig dybe spor, som trods dét at årene er gået, fortsat står uhyggelig skarpe i erindringerne hos os hver især.
Som mentor og coach inden for outplacement, stresshåndtering og talentudvikling, oplever jeg, at mange af de mennesker, som konsulterer mig, også har oplevet hændelser, som kategoriseres som traumatiske. Disse hændelser beskriver kandidaterne ofte undervejs i rådgivningsforløbet, og kan være oplevelser som ubehagelige og barske fyringer, konfliktfyldte skilsmisser, tidligere alvorlig sygdom hos sig selv eller nærmeste familie, ulykker og dødsfald. Det kan også være oplevelser som mobning gennem hele skoletiden eller på arbejdspladsen og i værste fald hændelser som incest.
Mange af disse traumatiske hændelser er ganske ubearbejdet hos de fleste, og selv om enkelte på et tidspunkt har modtaget psykologisk hjælp, er det mærkbart, hvor lidt fokus der er på, hvilken påvirkning den enkeltes traumatiske oplevelse har haft på dennes liv
Det er baggrunden for, at jeg ønsker at dele min historie.
Eet sekund!
Den dag for ni år siden, hvor min bror ringede fra min mors telefon og fortalte, at han stod i hendes lejlighed og havde fundet hende liggende på gulvet, død og indsmurt i blod, forvandlede mit liv sig på et sekund, og med ét var det, som om min virkelighed eksploderede indefra.
Farverne i de omgivelser, jeg stod i på det tidspunkt, forsvandt og oplevelsen af en enorm hvid holografisk dimension foldede sig ud for mig. Det var som om, jeg kom ind i et hvidt rum, en form for tidsløst vakuum, hvorfra jeg på afstand betragtede livet, som viste sig for mig som en film, men på forskellige filmlærreder – og samtidigt. Oplevelser og tidssekvenser af den virkelighed, jeg normalt var en naturlig del af, smeltede sammen i forskellige hastigheder. Der var ingen følelser tilknyttet de film, jeg betragtede, men mit hjerte var i en enorm smerte, som var det blevet flået ud af min brystkasse og havde efterladt et stort åbent sår.
Smerten bragte indre kaos med sig. Det var som om, den intuition, jeg havde haft forud for hændelsen, pludselig blev udvidet,– jeg så og oplevede alting ud fra et enormt holografisk perspektiv, som viste sig parallelt med min fysiske virkelighedsopfattelse. Min logiske forståelse af, hvordan verden hænger sammen, blev rystet, og jeg begyndte at mærke verden og mine omgivelser på en helt ny måde.
Ude af balance …
Jeg var landet i et ’overlevelsesfelt’, hvor jeg var i konstant alarmberedskab i forhold til, hvad der kunne ske lige om lidt. Jeg oplevede, hvordan mit opmærksomhedsfelt havde ændret sig, og at jeg pludselig, som en parabol/antenne, kunne mærke alle mennesker, stemninger og energier omkring mig.
Jeg var i chok, og jeg fik bearbejdet min sorg med hjælp udefra.
På det indre plan skete der noget ganske andet. Jeg blev ved med at opleve verden og mine omgivelser ud fra en stærk intuitiv fornemmelse, og jeg fik løbende klare intuitive input, billeder og budskaber, der støttede mig igennem den svære proces. Disse input gav dyb mening for mig og var med til at heale det meningsløse.
På den lange bane, fik min krop det dog værre, hvilket til sidst resulterede i en oplevelse af total udbrændthed, hvor åndedræt og hjerterytme spontant gik i højt tempo, som om jeg var ude at løbe til en maraton – og dét til trods for, at jeg lå helt stille på min sofa.
Men så kom øjenåbneren …
Jeg læste om traumer i kroppen!
Når ur-instinkterne i kroppen opfanger ’fare på færde’, aktiveres biokemi og overlevelsesmekanismerne frys, flugt eller kamp. Kroppen bringer disse mekanismer i spil på fuld styrke med henblik på overlevelse. Når faren er ovre, genskabes balancen i vores system.
Men blander hjernen sig i denne proces og vil kontrollere, hvordan vores krop skal reagere, kan overlevelsesmekanismerne risikere at stoppe undervejs og gå i såkaldt ’fuld tomgang’. Det betyder, at kroppen uafbrudt og non-stop ’kører’ på max i et overlevelsesfokus, hvilket skaber stresssymptomer, så kroppen til sidst er ved at kollapse.
Et traume kan opstå af et spektrum af forskellige hændelser, når personen oplever situationen følelsesmæssig overvældende eller livstruende. Vi oplever alle traumer i forskellige grader, men der er stor forskel på, hvordan vi reagerer og lever videre med oplevelsen – og får vi ikke et voldsomt traume bearbejdet, så vil ubalancen være tiltagende over tid.
Tilbage til balancen …
Gennem meditation og visualisering fik jeg arbejdet med mig selv og ubalancerne. Dag for dag fik jeg sluppet mere og mere af det spændingsfelt, som sorgen havde efterladt i min fysiske krop.
Jeg begyndte at kunne hive mit opmærksomhedsfelt hjem til mig selv igen, og kunne nu situationsbestemt selv regulere hvornår jeg ville udvide dette og i hvilke sammenhænge. Jeg havde genvundet mit positive fokus.
Mine intuitive ressourcer blev også styrket, hvilket jeg siden har haft stor udbytte af. Mange ting i livet har jeg også efterfølgende fået sat i et meningsfyldt perspektiv.
Alle kan rammes
I den tid vi lever i lige nu går udviklingen så stærkt, at de ubalancer vi måtte have i os, kommer mere op til overfladen. Pres fra omgivelserne om at løbe hurtigere og tjene flere penge end tidligere, får os ud på kanten, hvor stress og kollaps ikke er langt fra. Vi kan ikke længere ’gemme os’, og ubalancerne dukker op fra det ubevidste med henblik på at blive bearbejdet.
Jeg møder flere kandidater i mine sessioner, der beskriver jobbet som en overlevelsesramme. De står i en indre smerte eller er søgende efter mening og retning i livet, men de aner ikke deres levende råd i forhold til, hvor de skal starte, eller hvordan de komme videre. Ligeså kandidater, der står med intuitive evner, som spontant er blevet vækket af disse traumer, og hvor deres nye bevidsthed er i et voldsom dilemma i forhold til deres logiske tænkning.
Gang på gang oplever jeg , at når den enkelte kandidat får genskabt balancen i integritet og autenticitet, så bliver vedkommende skarp på sin egen motivation, sine egne ressourcer og retning samt dét der giver mening, så tingene lykkes. Kandidaten bliver også et endnu større aktiv for virksomheden.
Takling af traumer og følelser er oftest tabuer inden for erhvervslivet, men jeg ser det som en nødvendighed, at vi inkluderer disse i den udvikling og de krav, vi står overfor.
Vi skal et spadestik dybere. Traumer vi ikke bearbejder, de forfølger os!
The gateways to wisdom and learning are always open,
and more and more I am choosing to walk through them.
Barriers, blocks, obstacles and problems
are personal teachers giving me the opportunity
to move out of the past and into the totality of possibilities.
– Louise L. Hay
Jesper Møller
www.jespermoeller.dk