Forløbet med Corona og gentagne nedlukninger har på forskellig måde udfordret os hver især.
Jeg er overbevist om, at mange mennesker bevidst eller ubevidst har reflekteret og vendt mange tanker: Bliver jeg eller mine nærmeste syge? Er der nogen omkring mig der dør? Hvad vil der ske med min virksomhed? Kan jeg beholde mit job? Og hvordan ser økonomien ud, når pandemien er drevet over? Hvordan ser verdenen i det hele taget ud fremadrettet?
Under og bag alle disse spørgsmål ligger der flere helt grundlæggende refleksioner: Hvor er jeg på vej hen, når jeg har erkendt, at jeg ikke kan vende tilbage til samme scenarie som før? Hvordan kommer jeg videre?
Vores kollektive bevidsthed er i denne tid i en opvågning. Vi vil fremadrettet i højere grad være i stand til at anskue vores virkelighed i et helhedsfokus og se med nye perspektiver. Det kan aktivere en længsel efter, at vi handler på de indre input, der presser sig på. Det kan bringe os i en ny retning, som giver bedre mening.
Vi har stået i et vakuum igennem snart 2 år, og det har været med til, at mange er kommet ned i gear og måske er kommet bedre i kontakt med mere ægte, grundlæggende værdier – og dermed et indre lederskab, som vi måske ikke tidligere har haft lige så stor forbindelse til.
For nogle har denne periode også handlet om aktivering af et eksistentialistisk livssyn efter at have mistet liv eller været tæt på. Det har genereret en søgen og en længsel efter helhed, integritet og mening – i os selv, i vores relationer, i jobbet og i livet…
Vi er ved at åbne op for vores fulde potentiale – kreativt og intuitivt. Med andre ord er vi blevet bedre til navigation og grænsesætning. Hvad giver mening, og hvad gør ikke? Hvad skal slippes, og hvad skal der gives mere plads til? Vi er klar til at bevæge os videre, som samfund og som individer.
Ønsker du at kigge nærmere på de muligheder og den succes der venter?
Kontakt mig gerne for sparring eller en uforpligtende dialog.
www.jespermoeller.dk – Ledersparring med ånd, perspektiv og dybde.
#creatingjobandlife #ascensionawareness #outplacementsupply #integritybalance
—
I tråd med ovennævnte, kan jeg anbefale dig at læse følgende artikel: